I gennemsnit udleder vi i Danmark hver især 19 ton Co2 om året. Tallet er så højt grundet vores livsstil – og med tanke på, at mange allerede har taget en grønnere og mere bæredygtig livsstil til sig, så er det skræmmende. Der er heldigvis en hel masse vi kan gøre for at passe på miljøet — og mange tiltag kræver ikke de store ændringer.
Men selvom det er ret simpelt at leve mere bæredygtigt, så har mange svært ved at vide, hvor de skal starte. Vi bliver dagligt bugnet med tips og tricks til en grønnere livsstil, så det kan være svært at se skoven for bare træer. Herunder har vi samlet tre idéer til, hvordan du kan leve mere bæredygtigt i hverdagen. Starter du med at implementere disse tre vaner, har du allerede hjulpet miljøet godt på vej.
Giv dit tøj nyt liv
Kender du til hurtigt at blive særdeles træt af det tøj, du har hængende i skabet? Så er du formentlig ikke alene. Men i stedet for bare at smide tøjet ud, er der så meget andet du kan gøre. Du behøver ikke engang at have styr på en symaskine for at kunne forvandle dit tøj til noget nyt. Herunder følger et par idéer:
- Skab et batik look med Tie Dye metoden
- Klip gamle bukser til shorts
- Mal motiver på din basic t-shirts med stofmaling.
Gendyrk grøntsager og urter
Når du køber krydderurter i supermarkedet, behøver du sjældent at smide planten ud, efter at du har brugt, hvad du kunne. Både basilikum, persille, koriander, mynte og rosmarin kan splittes og gros på ny som flere planter. Især basilikum kan som plante holde sig i evigheder. Har du en have eller plads i vindueskarmen? Så kan du nemt skabe din egen lille krydderurtehave’, hvor du altid kan plukke forsyninger fra.
Ligeledes kan du gendyrke dine grøntsager. Stortset alle dine grøntsager kan formere sig, hvis du putter noget af den i jord. Prøv eksempelvis at plante et stykke ingefær eller en slatten rødbede. Det samme kan du gøre med alle slags salater, løg, kål og rodfrugter. Prøv dig frem og søg inspiration på nettet.
Vær flittig med affaldssortering
Det er meget forskelligt fra husstand til husstand, hvordan affaldet sorteres i hjemmet. Eksempelvis er det ikke alle kommuner som sætter krav til at mad- og restaffald sorteres hver for sig. Det betyder dog ikke, at du ikke kan sortere grundigt. Sortere plast, glas, papir, pap og metal for sig – og kør det på genbrugen hvis nødvendigt. Hav en kompost spand stående i haven til dine madrester. Står du overfor en større udsmidning i forbindelse med flytning, renovering eller lignende, så få fat i en virksomhed som henter affald og affaldssorterer med miljøet i tankerne.