Boom i antal af ansigtsløft

Der er ingen komplet oversigt i Danmark, hvor man kan se hvilke og hvor mange plastikkirurgiske operationer der foretages, selvom KlinikMatch har talt stærkt for dette. Denne manglende oversigt skyldes både, at klinikkerne og privathospitalerne ikke er forpligtede til at oplyse dette, og at mange danskere får deres plastikkirurgi udført i udlandet, hvor alle informationer for alvor går tabt. Derfor må vi ty til udenlandske undersøgelser, når vi vil se på, hvilke former for plastikkirurgi der er mest populære. 

Et af de firmaer der holder øje med plastikkirurgi, er det amerikanske The American Society of Aesthetic Plastic Surgery. The American Society of Aesthetic Plastic Surgery undersøger hvert år, hvilke plastikkirurgiske operationer der er mest populære i USA, og vi kan til en vis grad bruge denne viden i Danmark, for at gisne os til, hvilke operationer der er populære herhjemme.

På førstepladsen: Bryster!

På førstepladsen over populære plastikkirurgiske operationer ligger brystoperationer. Ifølge The American Society of Aesthetic Plastic Surgery får flere og flere kvinder foretaget brystoperationer i form af brystforstørrelser og brystløft. Især brystforstørrelser og silikonebryster er populære, fordi mange kvinder og unge piger i højere og højere grad føler det som et samfundsmæssigt krav, at de har store bryster. Man møder kvinder med store bryster i reklamer, film og i musikvideoer, og mange piger er vokset op med dette idealbillede af kvindekroppen – så det er ikke ulogisk, at de forsøger at efterligne dem.

På andenpladsen: Fedtsugninger!

På andenpladsen over populære plastikkirurgiske operationer, ligger fedtsugninger! Fedtsugninger ses oftere og oftere, og antallet af fedtsugninger er især boomet i antal de sidste ti år – både blandt amerikanske mænd og amerikanske kvinder. Folk er generelt blevet mere opmærksomme på de lokale fedtdepoter og fedtdeller, der er svære at få bugt med med træning og sund kost, og som derfor egner sig godt til fedtsugninger.

På tredjepladsen: Ansigtet!

På tredjepladsen over populær plastikkirurgi ligger ansigtsløftningen! Ifølge The American Society of Aesthetic Plastic Surgery skyldes det høje antal af ansigtsløft blandt andet, at vi mødes af vore egne ansigter hele tiden. Vores ansigter ses hele tiden overalt på de sociale medier, og vi går generelt mere og mere op i billeder og spejlbilleder af os selv og vores venner. Med profiler på Facebook, LinkedIn, Twitter og Instagram mødes vi hver dag af mange fotos, også fotos af os selv, og ofte fotos taget fra vinkler, vi ikke før har set os selv fra. Vi bliver altså gjort opmærksomme på dele af os, som vi ellers ikke har lagt mærke til, og som vi øjeblikkeligt ønsker forbedret, så vores ydre matcher vores indre billede af os selv med det samme.

På fjerdepladsen: Næsen!

På fjerdepladsen over populære plastikoperationer ligger næseoperationer. Dette hænger i høj grad sammen med ansigtsløftningen, fordi vi i høj grad mødes af vores eget spejlbillede hver dag, og vi derfor gøres utroligt opmærksomme på vores træk. Derudover findes der nogle relativt universelle meninger om, hvad en køn næse er, og mange vil derfor forsøge at møde dette ideal – på samme måde som med brysterne.

Anders