Danskerne elsker kaffe

Det er almindeligt kendt at danskerne er glade for kaffe. Det er heller ikke ualmindelig kendt, at man bliver budt på både morgen-, formiddags-,eftermiddags- og aftenskaffe på samme dag! Det er åbenbart noget, det ligger til skandinaviske lande, der alle er med i kampen om at være dem, der slumpre mest af den sorte væske i kroppen

Faktisk er vi på en fjerdeplads over de folk, der drikker mest kaffe pr. indbygger. Finnerne har toppet den liste, og i øvrigt er samtlige skandinaviske lande på listen. Måske har det noget med de kolde temperature, der er på disse bredegrader, der gør det, og måske har det danske begreb “hygge” også en del af skylden for danskernes kaffedrikkeri.

De danske mænd tager fra, når det gælder om at drikke meget kaffe. Hele 86 % af de danske mænd drikker kaffe, og de drikker hver 4,5 kop i gennemsnit. 32 % af dem drikker endda mere en 5 kopper om dagen! Til sammenligning drikker 76 % af det danske kvindfolk kaffe, og drikker i gennemsnit 2,6 kopper kaffe. 

Dit job har en indflydelse på, hvor meget kaffe du drikker

Der er åbenbart stor forskel på mængden af kaffe, du indtager i forhold til, hvilken uddannelse du har, især hos kvinderne. Det viser en undersøgelse fra Vidensråd.  Her viste resultaterne, at de kvinder, der drak mest kaffe i høj grad var dem, der kun havde grundskolen. Denne gruppe drak 3,5 kopper kaffe om dagen sammenlignet med den mindst kaffedrikkende gruppe, som viste sig at være kvinder med lang- og mellemlange uddannelser, som drak 2,4 kopper om dagen.

Skellet var ikke helt så stort hos mændende. Her var de mest kaffedrikkende erhvervsuddannede, som drak 4,5 kopper pr dag, og de mindst kaffedrikkende var de kort- mellem- eller langtidsuddannede, som drak 3,9 kopper pr dag.

Udover det viser undersøgelsen også, at den aldersgruppe, der drikker mest kaffe, er danskere mellem 45-64 år.

Hvad drikker danskerne

I følge en undersøgelse lavet af COOP er filterkaffe danskernes foretrukne kaffe. Næsten 2 ud af 5 brygger kaffe i deres egen kaffemaskine, hvor kaffemaskinen er den mest populære  i Danmark. Derefter kommer kaffetragten med et kaffefilter, som omkring hver fjerde bruger. Over en femtedel vælger at lave instant kaffe.

Stempelkande er især populært i København. Her er det hele 23 % der benytter sig af stempelkanden. Det samme tal er kun 1 % i Vestjylland. På landsplan er der dobbelt så mange unge, der drikker stempelkande end ældre. Udover det er der langt flere københavnere, der drikker mæl i kaffen, end i resten af landet.

54 % drikker kaffe med mælk i Købehavn sammenlignet med Nordjylland, hvor kun 17 % drikker mælk i kaffen.

Det mest solgtekaffe mærke er derudover Merrild.

 

Anders