Det skal du vide, når du skal have en ny græsplæne

contentDKEn flot og grøn græsplæne kan fuldstændigt transformere en have. I de fleste tilfælde udgør græsplænen størstedelen af havens areal, og det er derfor altid vigtigt at sørge for, at den fremstår så godt som muligt. Af den grund er det også nødvendigt, at du helt fra starten, når du enten skal udvide din græsplæne eller anlægge en ny helt fra bunden, træffer de rigtige valg. Det vil vi, så vidt muligt, hjælpe dig med i denne artikel.

Den naturlige løsning er det hele værd

Noget af det første, man skal tage stilling til, er, om man vil så græsset på naturlig vis eller anlægge et kunstigt græstæppe. Der er selvfølgelig mange fordele i forhold til vedligeholdelse forbundet med kunstgræsset, da det jo af gode grund ikke vokser og derfor ikke skal klippes. Derudover skal du heller ikke vente på, at det gror til at starte med. Når det så er sagt, så er der altså intet, der slår en naturlig græsplæne, når det kommer til udseende og følelse.

Kunstgræsset kan aldrig rigtigt genskabe den frodighed, som ægte græs repræsenterer, og derfor bør den smule arbejde, der skal til at vedligeholde græsplænen, ikke skræmme dig væk. Desuden har den teknologiske udvikling gjort, at det er nemmere end nogensinde før at få den perfekte naturlige græsplæne. Udover græsslåmaskinen, som vi alle kender, findes der blandt andet stennedlægningsfræseren, som er et uvurderligt redskab, når du skal så dit græs. Med en stennedlægningsfræser til din traktor, kan du nemt klargøre såbedet, da fræseren placerer stenene under det øverste sålag – heraf navnet.

Der findes forskellige græsfrøblandinger

Når du skal så din græsplæne, er det yderst vigtigt, at du sørger for at kigge på pakken, inden du køber dine frø, da der findes mange forskellige græsfrøblandinger, som egner sig til forskellige typer af græsplæner.

Anders