Hvordan kommer danskernes online forbrug til at se ud i 2018?

Shopping-online

De foregående år har tendensen været, at vi bruger flere penge for hvert år der går – nu er det helt store spørgsmål om dette mønster fortsætter i 2018? Det kommer vi med vores bud på i denne artikel.

Danskerne har fået flere penge mellem hænderne

Lønningerne rundt om i de danske erhverv er stigende, hvilket betyder at vi har fået et større råderum. Det er efterhånden et årti siden, at finanskrisen udbrød og danskerne er derfor ikke lige så bange for at bruge penge den dag i dag, derfor tror vi på at e-handlen vil stige igen i år. Der vil blive brugt flere penge på fornøjelser og oplevelser, da der ikke vil være samme fokus på at få skabt sig et sikkerhedsnet i form af opsparing. Dette skyldes både at mange danskere har fået opbygget en fornuftig opsparing, men også at der ikke er den samme frygt for endnu en finansiel krise.

Hvilke brancher vil mærke væksten i e-handel?

I det store billede, forudser vi, at langt de fleste brancher vil komme til at nyde godt af den stigende e-handel – selvfølgelig er nogle større vindere end andre. Iblandt de største vindere tror vi på:

  • Rejsebranchen
  • Bilbranchen
  • Dagligvarebranchen

I og med at der vil blive brugt flere penge på fornøjelser, vil dette have en positiv indvirkning på rejsebranchen og vi vil med stor sandsynlighed opleve at mange danskere vil opsøge mere eksotiske destinationer.

I takt med at det er blevet helt almindeligt at lease en bil, fremfor at købe – er det også blevet ganske let at få leasingaftaler i stand online. Det gælder både regulære leasingaftaler, men også ydelser som bilabonnementer og delebilstjenester. Derfor vil bilbranchen mærke fremgang i 2018.

Bestilling af dagligvare online har for alvor endnu ikke taget fat – det tror vi på det kommer til. Priserne er blevet så konkurrencedygtige og grundet bekvemmeligheden tror vi på, at det bare er et spørgsmål om tid, før folk for øjnene op for dagligvarebranchen online.

Foreningen for Distance- og Internethandel har foretaget en stikprøve blandt danske forbrugere, som illustrerer hvad de forventer at købe mere af online i 2018. Se grafen her.

 Øget fokus på online markedsføring

Når et marked mærker fremgang, vil der som oftest også være mere konkurrence at mærke. Dette betyder at der vil være et skærpet fokus på at nå ud til sine forbrugere gennem kanaler som SEO, AdWords og Facebook. Det skal der nemlig til, for at forblive konkurrencedygtig i vækstmarkeder.

Anders