Sådan finder du rav i Danmark

Find rav i Danmark

Bor du i Danmark, har du med høj sandsynlighed prøvet at lede efter rav på et eller andet tidspunkt i dit liv. Hører du til en af dem, der har prøvet at lede efter rav, ved du formentlig også, at det ofte er uden held. Rav er nemlig en besynderlig størrelse, som tager mange former og farver, hvilket gør det svært at spotte for mange. I dagens indlæg undersøger vi, hvad rav er, og hvorfor det er blevet så værdifuldt, at nogen kalder det for ”Nordens Guld”. Vi kigger selvfølgelig også på, hvordan du optimerer dine chancer for at finde rav på din næste strandtur.

Hvad er rav?

Rav er hærdet harpiks, som visse træsorter har “svedt” ud. Det vil sige, at harpiksen har dryppet ned i skovbunden for efter tusinder af år at hærde og blive til rav. Derfor findes der rav i vores undergrund, som er mere end 40 millioner år gammelt og det vil komme frem i den danske muld ved eksempelvis byggerier og ved brug af landbrugsmaskiner.
Dog er en betingelse for, at der dannes rav, at harpiksen ender i havet og ligger der i over 30 millioner år. Her vil det gennemgå den rette iltfrie proces med trykpåvirkninger, og den vil til sidst give os ægte rav, som vi kender det.

Hvorfor er rav værdifuldt?

Med kælenavnet ”Nordens Guld” siger det sig selv, er rav er værdifuldt. Finder du rav af høj kvalitet, kan du måske endda få samme pris for det som for 8-14 karats guld. Lige siden stenalderen er rav blevet betragtet som meget værdifuldt, da det først blev anvendt som betalingsmiddel. Senere blev det også anset som vidundermiddel mod forskellige sygdomme. I dag bruges rav primært til smykker, hvor det vil blive opvarmet og senere slebet og poleret. Det er opvarmningsmetoden, der bestemmer hvilken farve og hvilket sprængningsmønster ravstykket vil få.

Hvordan finder jeg rav?

Dog er det ikke farven på rav, der er dens kendetegn, og det er her mange tager fejl, når de prøver at lede efter rav. Rav kan nemlig tage adskillige former og farver. Faktisk, så er det meste af det rav, der findes i Danmark, gulligt. I stedet kan du genkende rav ved, at det er lettere og varmere at mærke på end sten.
Samtidig så findes rav ikke, som man skulle tro, der hvor det bliver dannet. Hav, floder og is fra istiden har nemlig transporteret det vidt omkring, og det kan derfor ikke kun findes i Danmark, men også i lande så forskellige som England og Rusland.

Vil du gerne finde rav i Danmark skal du ud langs kysterne og søge. Især den jyske vestkyst og Vendsyssels østkyst er steder, hvor du med lidt tålmodighed kan finde rav. Dog skal du ikke forvente at kunne kombinere din tur til stranden til sommer med en ravjagt. Faktisk så er højsæsonen for at finde rav, i det sene efterår, og endda om vinteren. Det skyldes, at havet her er koldest, og samtidig at det her har den bedste opdrift, så det kan efterlade rav på stranden.

Anders