Tre trin til en bedre nattesøvn
Hvis du ofte ligger hjemme i sengen i flere timer uden at kunne falde i søvn, så er du desværre ikke alene. Mange danskere oplever i dag problemer med nattesøvnen, og det kan have stor indflydelse på livskvaliteten. Det er derfor afgørende hurtigst muligt at finde en løsning på dine søvnvanskeligheder. Der er desværre ingen mirakelkur, men i denne guide præsenteres du for tre trin, som forhåbentligt kan være med til at forbedre din nattesøvn.
Trin 1: Vælg den rigtige seng
Sengevalg og anden møblering af soveværelset er ikke det rigtige sted at prioritere at spare penge. Det er bestemt ikke nogen god strategi simpelthen at vælge den første seng, du får øje på, for det fører sjældent til en god nattesøvn. Vælg hellere en seng i god kvalitet, som du kan glæde dig til at ligge i hver aften. Du kan for eksempel kigge efter en elevationsseng, som kan indstilles til den position, du selv sover allerbedst i.
Trin 2: Skab en rutine
Det er svært at sove om natten, hvis man ikke har en nogenlunde fast rutine at holde sig til. Med andre ord er det altså ikke særligt smart at tage en masse lure og vende døgnrytmen på hovedet hver eneste weekend. Vælg hellere en fast sengetid og prøv så vidt muligt at holde dig til den – også i ferierne.
Trin 3: Sluk din telefon
Smartphonen er på mange måder en fantastisk opfindelse, der gør det muligt for os at komme i kontakt med folk på den anden side af jorden og på et splitsekund finde viden om alt fra årsopgørelser til kvantemekanik. Men når det gælder nattesøvn, kan smartphonen godt være lidt af en djævel, fordi det blå lys fra skærmen kan forstyrre hjernens naturlige døgnrytme. Sørg derfor for at slukke din telefon i god tid, inden du lægger dig til at sove.