3 måder du kan indrette med poleret betongulv

Sådan kan du indrette dit hjem med Epoxy gulv

Et poleret betongulv kan give en fantastisk effekt til dit hjem. Det rå materiale med den poleret overflade giver et skud industri til dit hjem og tilføjer kant til indretningen på en cool og uventet måde. Det kan måske virke som noget af et projekt, men det unikke resultat er det værd. Derfor får du her inspiration til, hvordan du ved hjælp af forskellige stilarter kan indrette dig med et smukt, poleret betongulv.

1. Skab kontrast mellem koldt og varmt

Det blanke betongulv kan for nogle virke koldt og hårdt. Er du en af dem, skal du ikke være bange – det kan nemlig skabe et spændende og blødt modspil til betonen med naturlige materialer som for eksempel træ. Gør udtrykket let ved at gå efter lysere træsorter som eg, bøg eller birk, der vil stå smukt sammen med betonens rå og grålige tone. Selvom træet er lyst, vil det tilføre en varm og blød kontrast til betongulvet, så det ikke synes når så hårdt i sit udtryk. På den måde sørger du for at holde det lyst, varmt og venligt i stilen, så du fremhæver betongulvets flotte struktur.

2. Gå all in på det industrielle look

Er du vild med det mørke og rå look, så før det helt ud ved at overføre stilen fra det poleret betongulv til resten af din bolig. Det kan du gøre ved at give dine vægge et råt look med kalkmaling, eller ved at male dem i mørk tone som koksgrå eller måske helt sort. Det skaber en hyggelig hulestemning og en imponerende wauw-effekt i rummet.

Indret med hylder eller borde i drivtømmer, sofa og lænestole i cognacfarvet læder og reoler og stole i jern og metal – træets, læderets og metallets naturlige patina vil spille flot sammen med det poleret betongulv. Understøt den industrielle stil ved at gå på jagt efter gamle lamper fra fabrikker eller butikker og skab blikfang og varme med gulvtæpper, der har etniske mønstre.

3. Skab ro med minimalisme

Du kan også lade dit poleret betongulv være hjemmets stjerne ved at gå minimalistisk til værks i din indretning. Det rå spil i gulvets overflade vil fremstå endnu tydeligere, hvis du indretter dig med få farver og få genstande. Hent inspiration i naturens smukke heder, og brug for eksempel farver som elfenben, sand og hvid for en afdæmpet og rolig stemning.

Skab harmoni i den stringente farveskala med møbler i organiske formsprog, der giver det hårde betongulv kontrast. Vælg få, store møbler i stedet for mange små – det kan skabe en illusion om, at rummene er større, end de rent faktisk er. Med få, store genstande vil du kunne mærke, hvordan der bliver plads til fred og ro, og hvordan det poleret betongulv virkelig kan komme til sin ret.

Anders