Opnå et afslappet forhold til økonomien

Læs med her og forstå, hvordan du opnår et afslappet forhold til økonomien ved at spare penge i budgettet. Vi dykker ned i budgettet og kigger på de udgifter, som ikke opfylder essentielle menneskelige behov.

Svaret på 9 ud af 10 spørgsmål er `penge´. Ofte har økonomi indflydelse på vores søvn, humør og forhold til vores nærmeste omkring os. Man bør stille sig selv spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt, at tage kampen op imod sine eksempelvis billige forbrugslån og opveje indtægterne mod sine udgifter.

For mange år siden brugte man kun 10 – 20% af sin samlede indtægt på husleje/afdrag og resten på forbrug. I dag er det omvendt. De fleste betaler mere end 50% af deres samlede indtægt på husleje/afdrag. De resterende indtægter bruges på mad og diverse samt forkælelse. Det kan være en af grundene til, at populariteten på Kviklån er mere end fordoblet i Danmark.

Så hvad er det, danskerne bruger deres penge på?

I en generel husstand består udgifterne bl.a. af:

  • Internet
  • Husleje/afdrag
  • Kabel-tv
  • Telefonabonnement
  • Kirkeskat
  • Varme, strøm
  • DR Licens
  • Forsikringer
  • Sportsudstyr
  • Streamingtjenester
  • Mad og diverse
  • Transport
  • Fagforeninger og A-kasse
  • Fornøjelser

Et spørgsmål om prioritering

Når det gælder økonomi bør man tænke rationelt og ikke emotionelt. Ofte har man en tendens til at købe noget, når man enten er ked af det, glad, sur, eller fordi man lige føler, at man har haft en hård arbejdsdag. Det kan også være helt i orden, men det afhænger af, om der er penge nok til det i budgettet. Derfor må man prioritere sin økonomi, således at man kan betale de faste udgifter. Derefter kan man have et bæredygtigt rådighedsbeløb, der imødekommer disse behov, samt åbner muligheden for en opsparing ved siden af.

Hvor kan jeg spare penge?

Kabel-tv 6.828 kr. årligt
Streamingtjenester 1.200 kr. årligt
Mærketøj 5.000 kr. – 10.000 kr. årligt
Internet & telefoni 4.000 kr. – 7.000 kr. årligt
Diverse forbrug 5.000 kr. – 10.000 kr. årligt

Er det virkelig nødvendigt med disse elementer, for at kunne overleve? Nogle vil mene, at det handler om prioritering. Disse beskrivelser giver sammenlagt et beløb tilsvarende 24.878 kr. om året. Der skal dog siges, at både kabel-tv, internet og telefonabonnement er valgt ud fra den dyreste tv-pakke, abonnement og internetforbindelse. Denne undersøgelse bør stadig give en forståelse af unødvendige udgifter, som kan have betydelig indflydelse på ens økonomi.

Anders